Arrangement image

Opera på Stranden 2017

Beskrivelse

Her kan du se programmet, praktiske oplysninger og aktiviter for dette kursus.

Kursus fra: 14. oktober - 17. oktober

Download brochure her


I 2011 blev ”Opera på Stranden” afholdt for første gang. Den overvældende store interesse, der var det første år, gentog sig årene efter, så derfor er det helt naturligt at fortsætte med en ny ”Opera på Stranden” i 2017. Igen i år har vi bestræbt os på at præsentere et program, som kan leve op til forventningerne fra tidligere deltagere, men også inspirere nye operainteresserede i at opleve fantastiske indlæg, koncerter og meget mere på et højt kunstnerisk niveau. Arrangørerne af ”Opera på Stranden” er pianist Erik Kaltoft, projektleder Inge-Lise Vestergaard-Poulsen, operasanger Ingelise Suppli, lektorerne Hanna og Aage Christiansen samt Niels Ole Vestergaard-Poulsen, som alle deltager på forskellig vis i forbindelse med afholdelse af ”Opera på Stranden”. Intentionerne med disse fire dage med opera – set fra mange forskellige vinkler – er at give deltagerne mulighed for at mødes med og lytte til erfarne kunstnere, der gennem et langt liv – på forskellig vis – lever i operaens verden.

Pris i enkelt- eller dobbeltværelse Kr. 4.135,- pr. person

erik kaltoft Erik Kaltoft: Pianist. Har fået sin pianistiske og musikalske uddannelse på Det Jyske Musikkonservatorium og har senere perspektiveret den i Frankrig hos Yvonne Lefébure. Hans musikalske profil er karakteriseret ved et højt aktivitetsniveau – både som solist, kammermusiker og akkompagnatør. Som medlem af kammermusikgrupperne The Elsinore Players og LINensemble har han turneret i Sydamerika, Japan, Korea, Kina, Vietnam og de fleste europæiske lande. Erik Kaltoft har i særlig grad været engageret i det århusianske musikliv gennem mangeårige tilknytninger til bl.a. Det Jyske Musikkonservatorium, Den Jyske Opera, Århus Sommeropera og Århus Sinfonietta, og den stærke interesse for samtidsmusikken afspejler sig i hans medvirken ved uropførelsen af mere end 200 værker – hovedsagelig danske. Fra 2005-2010 professor ved Det Fynske Musikkonservatorium
   
ingelise suppli Ingelise Suppli: Operasanger, sangpædagog. Uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium afsluttende med Musikpædagogisk eksamen og Diplomeksamen i sang. Hun har gennem årene haft et alsidigt virke som opera- og koncertsanger sideløbende med sit arbejde som sangpædagog på konservatorierne i Aarhus og Aalborg. Har givet en del kurser i korisk stemmelægning og er sammen med dirigenten Søren Birch forfatter til bogen ”Koropsyngning og stemmedannelse”.
   
inge lise vestergaard poulsen Inge-Lise Vestergaard-Poulsen: Forhenværende projektleder Talentkonkurrencen Unge Sangere. Kostumier Herning Kongrescenter. Produktionsleder på forestillinger samme sted. 2 x modtager af Ikast Bys Initiativpris. Medinitiativtager til mange kulturprojekter i Herning/Ikast – bl.a. Opera Bio, Klassisk Musikfestival 336, Børnemusicals koncerter m.m.
   
niels ole vestergaard poulsen Niels Ole Vestergaard-Poulsen: Indtil marts 2012 formand for Nyborg Strand. Tidligere indehaver af strikvarefabrik (Belika). Aktivt bestyrelsemedlem i virksomheder, fonde og foreninger.
   
hanna christiansenaage christiansen Hanna Christiansen og Aage Christiansen: Hanna og Aage Christiansen har siden begyndelsen af 70’erne været ansat som musiklærere ved Ikast-Brande Gymnasium. Der har de siden 1976 hvert år stået for opførelse af musikdramatiske værker med skolens elever. Igangsættere og medskabere af mange musikaktiviteter. Bl.a. den landsdækkende talentkonkurrence “Unge Sangere” og KMF336 (Klassisk Musik Festival) i Herning-Ikast området. I 11 år har de stået for den musikalske side af Herning Kongrescenters egne musicalproduktioner.

Program

Lørdag 14. oktober 2017
13:30Ankomst – Indkvartering
15:00Velkomstkaffe – Præsentation
15:15Kgl. operasanger Tina Kiberg, sopran - Evig søgen efter balance
16:15Pause
16:30Mikkel Fønsskov, journalist. Formidling af klassisk musik og opera i bedste sendetid
18:00Middag
20:00Koncert med Signe Sneh Schreiber, sopran - Erik Kaltoft, klaver
Søndag 15. oktober 2017
07:00Morgenmad
09:00Dagens sang
09:15Christiane Christiansen, journalist - Anmelderens glæder og udfordringer
10:15Pause
10:30Lars Møller Rasmussen - Teknisk projektchef Det Kgl. Teater, 40 år i Dansk Opera, Skuespil & Ballet med store projekter
12:00Frokost
14:30Syng mere og bedre - Hanna Christiansen og Ingelise Suppli
15:00Kaffe
15:15Komponist Poul Ruders - The Thirteenth Child – en opera undervejs
16:15Pause
16:30Poul Ruders fortsat
18:00Middag
20:00Koncert med Kgl. operasanger - Michael Kristensen, tenor og Erik Kaltoft, klaver
Mandag 16. oktober 2017
07:00Morgenmad
09:00Dagens sang
09:15Kasper Holten, instruktør - At iscenesætte iscenesætteren – om at iscenesætte Wagner
10:15Pause
10:30Kasper Holten fortsat
12:00Frokost
15:00Kaffe
15:15Henrik Engelbrecht, Kunstnerisk konsulent/musikformidler. I komponistens værksted
16:15Kaffe
16:30Henrik Engelbrecht fortsat
19:30Festmiddag med underholdning
Tirsdag 17. oktober 2017
07:00Morgenmad
09:00Værelserne forlades/afregning med hotellet
10:00Dagens sang
10:15Poul Elming, tenor. Fra Wagner hader, over Wagner elsker, til Wagner missionær
12:00Frokost - derefter afrejse

Personer

 mariannmikkelsen

 

Mariann Mikkelsen, sopran.
Er kandidatstuderende på Det Jyske Musikkonservatorium ved Bodil Øland. I studietiden har hun medvirket i flere operaer. Solist i diverse oratorier samt medvirket i flere musicals. Udover sang spiller Mariann klaver, tværfløjte og keltisk harpe 

 poulelming

 

Poul Elming, tenor.
Har sunget i de fleste af verdens vigtigste operahuse. Er nu mest beskæftiget med organisatorisk og administrativt arbejde i den danske musikverden samt foredragsvirksomhed. Musikalsk har lieder og romancer fået en større plads, og han udgiver ca. 1. juni en CD med ukendte tyske lieder af komponisten Paul Graener.

 henrikengelbrecht

 

Henrik Engelbrecht
Er kendt som en af landets førende operaeksperter og musikformidlere. Han er tidligere operaredaktør på DR P2, operadramaturg på Det Kongelige Teater og musikchef i Tivoli. Nu formidler af opera og klassisk musik som forfatter og skribent, podcastproducent og foredragsholder og arbejder som kunstnerisk rådgiver og kurator for operahuse og festivaler.

 larsmøllerrasmussen

 

Lars Møller Rasmussen, projektchef Det Kgl. Teater
Arbejder som teknisk projektchef i forbindelse med Ulvedalene og Moesgaard. Er leder af logistik-og rekvisitafdelingerne og har ledelsen af den teatertekniske uddannelse.Er næstformand i fagligt udvalg (teater-, udstillings- og eventteknikeruddannelsen) under undervisningsministeriet på mandat for Danske Teatres Fællesorganisation.

 christinechristiansen

 

Christine Christiansen, journalist
Christine er uddannet journalist og klassisk musiker. Hun anmelder koncerter og operaer for Jyllands-Posten og er tilknyttet samme avis som klumme- og navnestofskribent. Derudover skriver hun artikler til musikmedier og fagblade. Tidligere har Christine anmeldt klassisk musik på dagbladet Information. Christine driver virksomheden ”CC Kommunikation”, hvor hun løser opgaver for en række af landets kulturinstitutioner. Se mere på www.christinechristiansen.dk
michaelkristensen

 

Michael Kristensen, tenor
Debuterede på Det Kongelige Teater 1994 og har siden 1995 været medlem af ensemblet på Operaen Det Kongelige Teater, København. Hans vidtspændende repertoire inkluderer mange af Mozarts operaer. Engagementer ved bl.a. Salzburg-Festspillene, La Monnaie, Bruxelles, Volksoper i Wien og Opera Irland, Dublin. På CD har Michael Kristensen blandt andet indspillet Carl Nielsens Maskerade og Carl Nielsen sange. Har blandt andet modtaget Musikanmelder Ringens Kunstnerpris, Holger Bruusgaards legat og Léonie Sonnings Talentpris.

tinakiberg

 

Tina Kiberg, sopran, Kgl. Kammersanger
Er uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Operaakademiet 1985. Tina havde sin debut i 1983 som Leonora i ”Maskarade” og har fra 1983-2015 været en af de førende sopraner på Det Kgl. Teater. Tina Kiberg har desuden igennem 25 år haft en omfattende udlandskarriere ved bl.a. Wagnerfestspillene i Bayreuth fra 1992-1998, på Metropolitan-operaen i New York 1995. Omfattende oratorie- og liedkoncert-virksomhed hjemme og i udlandet. Medforfatter til selvbiografien ”Liv og Levelse” (Gyldendal 2014), Ridder af 1. Grad af Dannebrog, Sommer 2016 Master-uddannelse i Elite-sangpædagogik ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

poulruders

 

Poul Ruders, komponist
Poul Ruders er uddannet organist, men som komponist hovedsageligt selvlært. Han har opnået stor berømmelse i udlandet, ikke mindst for sine orkesterværker. Operaen ”Tjenerindens fortælling” blev en stor succes både i Danmark og i udlandet. Hans opera ”Proces Kafka” havde premiere i marts 2005 i Operaen og ”Dancer in the Dark”, bygget på filmen med samme navn, i 2010. Poul Ruders arbejder pt. på en ny opera ”The Thirteenth Child”. Poul Ruders har komponeret fire symfonier. Den fjerde symfoni ”An organ symphony”, med en fremtrædende stemme for orgel, er et internationalt bestillingsværk bestilt af Dallas Symphony Orchestra i samarbejde med Odense Symfoniorkester og City of Birmingham Symphony Orchestra. Verdenspremieren fandt sted i Dallas, Texas, den 20. januar 2011.

signesneh

 

Signe Sneh Schreiber, sopran
Signe Sneh Schreiber er en alsidig lyrisk-koloratur sopran med bredt spænd i stemmen. Signe Sneh er uddannet på det Det Kongelige Operaakademi ved Det Kongelige Teater 2013-2016, vor hun har studeret hos Anne Margrethe Dahl. Hun har tidligere afsluttet sin bachelor i klassisk sang fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, som er afsluttet med højeste karakter. Hun har givet mange koncerter i Danmark og i udlandet og har ved flere anledninger optrådt H.K.H. Dronning Margrethe II og Kongehuset. Signe Sneh har modtaget flere anerkendelser, sang- og konkurrencepriser, legater og flotte anmeldelser, blandt andet operasanger Betty Bevals Opera Legat, Martha Hansens mindelegat og senest Roagerfondens Talentlegat, som er et hæderslegat, der ikke kan ansøges. Signe Sneh kvalificerede sig i 2014 til “Final Rounds” i Hans Gabor Belvedere Singing Competition.

mikkelfønsskov

 

Mikkel Fønsskov, journalist
Vil i sit indlæg fortælle om sin egen passion for opera – en interesse, som er opstået hen ad vejen, og som har ført ham vidt omkring i Europa og verden for at høre opera – og hvordan man i en ung alder skal ”høre for”, at man holder af den slags forestillinger. Hans passion for opera smitter naturligvis også af på Mikkels arbejde, hvor han gør sit for at gøre plads til f.eks. opera i et populært og folkeligt program som Aftenshowet. Det lader sig faktisk gøre, men det er ikke altid let at overtale redaktører. Det handler om den personlige vinkel og den folkelige forankring: Hvis der er en konkret og rørende historie, som taler til alle mennesker, så har opera såvel som punkmusik deres plads i et sådan program. Han vil gå i dybden med, hvilke kriterier de vælger historier ud fra, og hvad der skal til, for at opera rammer skærmen. Det handler om passion! Møder man et menneske, som er passioneret for et emne, så kan det ikke andet end at smitte af – og den begejstring kan sagtens formidles.

 

 kasperholten

Kasper Holten, instruktør, operachef
Han blev som 26-årig udnævnt til operachef på Det Kgl. Teater, hvor han stod i spidsen for åbningen af Operaen i København i 2005. I 2011-2017 var han operachef på Royal Opera House, Covent Garden Operaen i London. Han har iscenesat mere end 60 operaer, skuespil og musicals. I årene 2003-2006 var han instruktør på den første opsætning af Richard Wagners ”Nibelungens Ring”, siden 1912 på Det Kongelige Teater. Hans debutfilm ”JUAN” fra 2010 er en moderne engelsksproget biografversion af Mozarts opera ”Don Giovanni”. Kasper Holten har været chef for Aarhus Sommeropera og medlem af Statens Musikråd. I 2006 blev han udnævnt til adjungeret professor ved Copenhagen Business School. Som opera- og teaterinstruktør har han vundet flere Reumert-priser, senest i 2006 for ”Nibelungens Ring”. Kasper Holten har modtaget ridderkorset samt medaljen “Ingenio et Arti” af H.K.H. Dronning Margrethe II.

Tilmeld kursus

Jeg/vi tilmelder mig/os til Opera på Stranden 2017








Bemærkning til tilmelding:

Alle felter med * skal udfyldes!

 

Andre feriekurser:

  • Julefrokost

    Ring og bestil på tlf. 65 15 05 51       Show med Andreas Bo · Musk og dans med bandet Bittersweet   Fredag d. 8 december Lørdag d. 9 december Fredag d. 15...

    Læs mere...

  • Ny App til Android og iPhone

    ►Hotellets App• Guider dig rundt i huset• Giver dig viden om hotellets faciliteter• Fortæller om attraktioner i lokalområdet• Holder dig opdateret om...

    Læs mere...

Nybord Strand anvender cookies. Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Cookie politik »

[ Accepter ]