Best Western Nyborg Strand

Danish(DK)English (United Kingdom)

Faciliteter

På Best Western Nyborg Strand keder man sig ikke...

Hotellets park er et skønt sted at opholde sig med de mange hyggekroge og skulpturer. Desuden findes såvel legeplads som petanquebane til fri afbenyttelse for hotellets gæster ligesom kroket spil kan lånes i hotellets reception.

Som supplement til et bad i Storebælts friske bølger er hotellets swimmingpool med det 25 grader varme vand åben dagligt fra kl. 7.00 til kl. 21.00. Har du ikke fået varmen kan du nyde en tur i vores dejlige sauna.

Der er også mulighed for at tage et spil airhockey eller pool/billard, når der byder sig en pause i løbet af dagen eller aftenen.

Cykler kan lejes i receptionen, når omgivelserne skal udforskes nærmere, og vi er gerne behjælpelige med at anvise ruter i hotellets nærhed.

I sommermånederne arrangeres aktiviteter for børn og der er indrettet lege- og aktivitetsorum.

Der er gratis videoovervåget parkering på vores egen parkeringsplads med plads til ca. 500 biler.