Kontaktoplysninger

Restaurant Panorama
Køkken åbent kl. 11.00 - 21.45
Bestil bord tlf: +45 65 15 05 20

Bistroen
Køkken åbent kl. 11.00 - 21.45
Bestil bord tlf: +45 65 15 05 21
NYBORG STRAND
Hotel & Konferencecenter
Østerøvej 2
DK-5800 Nyborg

Tlf: +45 65 31 31 31 
Mail: nyborgstrand@nyborgstrand.dk

Konferenceafdelingen:
Direkte tlf: +45 65 15 05 51

Online booking


 
 

 


NYBORG STRAND

Hotel & Konferencecenter
Østerøvej 2
DK-5800 Nyborg

Tlf: +45 65 31 31 31 
Mail: nyborgstrand@nyborgstrand.dk

Konferenceafdelingen:
Direkte tlf: +45 65 15 05 51

Påskehøjskole 2019

Beskrivelse

Her kan du se programmet, praktiske oplysninger og aktiviter for dette kursus.

Kursus fra: 19. april - 23. april

Pris for enkelt- eller dobbeltværelse kr. 4.025,-

Download brochure her

Tilrettelæggelse og mødeledelse: Bent Martinsen, Mariann Martinsen, Leif Rasmussen, Bodil Rasmussen

Dagligt:
Fra kl. 07.00 Morgenmad
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 18.00 Middag

Igennem de seneste mange år er der gjort forsøg på at definere danskhed. Det har dog hidtil mest ført til, at vi har haft fokus på dét, der er anderledes end os selv, både her til lands og ude i den store verden, end om at se indad og finde ud af, hvem vi selv er.
Vi vil på påskehøjskolen fokusere på meget af dét, som gør Danmark til et godt sted at være, og som binder os sammen på tværs af skel: vores kulturarv, folkeligheden, folkestyret, ligeværdigheden, litteraturen, sproget, landskabet, billedkunsten og musikken.

Hvis vi føler os truet på vores kultur, er det måske fordi, vi kender vores kultur, vores historie og vort land for dårligt. Vi skal altså længere ind og genfinde vores kulturelle selvtillid.

Velkommen til Nyborg Strand med de gode rammer ved skov og strand.


Program

Fredag 19. april 2019
15:00Kaffe og velkomst ved direktør Poul Jacobsen.
15:30Det danske skatkammer ved Egon Clausen
18:00Middag
19:30Kaffe
20:00Hvordan er livet i Danmark blevet fremstillet i vores tv-serier? ved Gundhild Agger
Lørdag 20. april 2019
09:30Morgensamling ved Bent Martinsen
10:00Dansk kultur og nationalitet ved Ida Auken
12:00Frokost
15:00Kaffe
15:30Danskheden i litteraturen ved Inger Nygaard Kaad
18:00Middag
19:30Kaffe
20:00Det danske landskab – set og fortolket af malere fra Christen Købke til Per Kirkeby ved Mikael Wivel
Søndag 21. april 2019
08:45Bus afgår til påskehøjmesse i Odense Domkirke
12:00Frokost
15:00Kaffe
15:30Den kristne kulturarv ved Peter Lodberg
18:00Middag
19:30Kaffe
20:00Den nordiske sprogtone i musikken ved Willy Egmose
Mandag 22. april 2019
09:30Morgensamling ved Leif Rasmussen
10:00Passer vi på folkestyret? Ved Britta Schall Holberg
12:00Frokost
15:30Med lige værdighed i borg og hytte ved Morten Aagaard
19:00Festmiddag med underholdning, sang og musik
Tirsdag 23. april 2019
07:00Fra kl 7.00 og frem er der morgenmad og hjemrejse

Personer

Egon Clausen er dansk forfatter. Fra 1970 til 2005 var han tilknyttet Danmarks Radio. Fra 2005 til 2011 har han været formand for Dansk Forfatterforenings gruppe af faglitterære forfattere. Næstformand i Dansk Forfatterforening. Medlem af repræsentantskabet i Statens kunstfond fra 2013. Medarbejder ved Den2Radio. Har gennem årene skrevet kronikker og artikler til tidsskrifter og dagblade.

Gunhild Agger dr.phil., professor emerita, Aalborg Universitet. Disputatsen Dansk tv-drama. Arvesølv og underholdning (2005) indeholder analyser af tendenser og produktioner i dansk tv-dramas historie. Seneste bog: Mord til tiden. Forbrydelse, historie og mediekultur (2013). Tidsskriftartikler og antologibidrag inden for genreteori, tv og film. Deltager i forskningsprojektet What Makes Danish TV Drama Series Travel? Det grænseløse tv-drama – en bog om de sidste tyve års danske tv-serier – planlægges udgivet sommer 2019.

Ida Auken (f. 1978) er uddannet teolog fra Københavns universitet og har været medlem af folketinget siden 2007. Tidligere miljøminister for SF i perioden 2011-14. I dag medlem af det Radikale Venstre og ordfører for klima, energi, miljø, erhverv og IT. Er udpeget som en af Europas lovende unge politiske ledere og er kendt i både ind- og udland for sit arbejde med klima, cirkulær økonomi og ny teknologi.

Inger Nygaard Kaad arbejder som teamkoordinator på Randers Bibliotek. Inger er cand.mag. i nordisk sprog og litteratur samt religionsvidenskab fra Aarhus Universitet. Inger har arbejdet som højskolelærer og foredragsholder samt som arrangementskoordinator på Værket (Musik- og teaterhus i Randers). Ved siden af jobbet som teamkoordinator skriver Inger lektørudtalelser på nye bøger og film til brug for bibliotekernes indkøb af materialer – ca. seks værker om måneden bliver det til.

Mikael Wivel (født 1946) er kunsthistoriker og dr.phil. Skrev disputats om maleren Niels Larsen Stevns (1994) og fungerer nu som faglig konsulent ved Niels Larsen Stevns Videnscenter i Vendsyssel Kunstmuseum. Har arbejdet som kunstkritiker ved Information og Weekendavisen, som museumsinspektør ved Ordrupgaard og som forskningslektor på Københavns Universitet. Forfatter til adskillige bøger om især dansk kunst og danske kunstnere – fra Christen Købke til Kurt Trampedach. Har desuden skrevet oversigtsværkerne Dansk Kunst i det 20. Århundrede og Sekel. Færøsk kunst i hundrede år. Tildelt N.L. Høyen Medaljen af Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2012.

Peter Lodberg dr.theol. (f. 1958), der er professor i teologi, betragter de fleste forhold i samfundet, kultur og politik gennem sine teologiske briller. Han er en meget brugt kommentator. Har været generalsekretær i Folkeirkens Nødhjælp, er formand for Nyborg Møderne og Teologi for lægfolk og meget, meget andet.

Willy Egmose (f. 1944) er uddannet organist og har virket som sådan i mange år i Skjern kirke. Er tillige kendt som jazzmusiker, korleder samt komponist af utallige salmemelodier. Har optrådt med sin jazztrio i såvel Danmark som udland.

Britta Schall Holberg har en lang karriere som lokalpolitiker og minister for Venstre bag sig. Hun var indenrigsminister 1982-86 og landbrugsminister 1986-87. Ud over landbrugs- og kommunalpolitik har hun engageret sig i en række forskellige politiske emner som kirkepolitik, kulturpolitik og EU-politik.

Morten Aagaard (f. 1962) er uddannet teolog fra Aarhus Universitet og siger selv om sit arbejdsliv: 10 år for de hellige (Dansk bibelselskab), 10 år for de rige (direktør i Lego Fondene) og 10 år for de fattige (Kirkens Korshær). Er for nuværende ansat som præst i Kirkens Korshær i Aarhus .

Bodil Rasmussen
er sygeplejerske og biavler.

Leif Rasmussen
er tidligere forbundssekretær i FDF, højskolelærer og salmedigter.

Mariann Martinsen
er pædagog og organist.

Bent Martinsen
er tidligere højskoleforstander,
viceborgmester og sognepræst.

Tilmeld kursus

Jeg/vi tilmelder mig/os til Påskehøjskole 2019








Bemærkning til tilmelding:

Alle felter med * skal udfyldes!