Kontaktoplysninger
STRANDEN Restaurant
Køkken åbent kl. 17.30 - 21.45
Bestil bord tlf: +45 65 15 05 20

Bistroen
Køkken åbent kl. 11.00 - 21.45
Bestil bord tlf: +45 65 15 05 21
NYBORG STRAND
Hotel & Konferencecenter
Østerøvej 2
DK-5800 Nyborg

Tlf: +45 65 31 31 31 
Mail: nyborgstrand@nyborgstrand.dk

Konferenceafdelingen:
Direkte tlf: +45 65 15 05 51

Online booking


 
 

 


NYBORG STRAND

Hotel & Konferencecenter
Østerøvej 2
DK-5800 Nyborg

Tlf: +45 65 31 31 31 
Mail: nyborgstrand@nyborgstrand.dk

Konferenceafdelingen:
Direkte tlf: +45 65 15 05 51

Nyborg Strand Samtaler 2022

Beskrivelse

Her kan du se programmet, praktiske oplysninger og aktiviter for dette kursus.

Kursus fra: 10. april - 13. april

Dagligt:
Kl. 07.00-10.00 .....Morgenmad
Kl. 12.00................Frokost
Kl. 18.00................Middag

Pris for enkelt- eller dobbeltværelse kr. 4.018,- pr. person.

Tilrettelæggelse og mødeledelse: Mogens Hansen

Se programmet her

Mette Korsgaard og Niels Krause Kjær:
Corona, ligestilling og kærlighed
Karin Friis Bach og Christian Friis Bach:
Kræft, krise og kærlighed
Mickey Gjerris og Jesper Dalgaard Pøler:
Klima og hverdag
Per Schultz Jørgensen:
Opdragelse til livsmod og bæredygtighed
Ole Hartling og Morten Sodemann:
Sygdom, patient og læge
Lotte Blicher Mørk og Esben Kjær:
At leve med sine døde
Hanna Lundblad
inviterer til en aften på Badehotellet
Miriam Mandipira
synger gospel
Flemming Jensen
er festtaler


Nu må vi igen!
Mere end nogensinde trænger vi til at tale om samfund, kultur og eksistens.
Hotel Nyborg Strand er stedet.
Vi ser frem til at gennemføre det to gange aflyste program.
Vi skal lytte til samtaler mellem mennesker med særlig viden og erfaring.
I grupper kan vi alle bidrage.
At lytte sammen, at spise sammen, at synge sammen, at være sammen,
alt sammen giver det os mulighed for at blive klogere på os selv, hinanden og livet.
Alt imens vi har det godt sammen.
Velkommen. 

Program

Søndag 10. april 2022
15:00Kaffe og velkomst
15:30Vi mødes på broen – journalist og dokumentarist Mette Korsgaard og journalist og forfatter Niels Krause Kjær.
20:00En aften på Badehotellet – manuskriptforfatter Hanna Lundblad.
Mandag 11. april 2022
09:00Godmorgen Nyborg – fortæller og forfatter Doris Ottesen.
09:45Patient og læge – et sårbart forhold – overlæge Morten Sodemann Er vi virkelig så syge? – overlæge Ole Hartling.
14:30At leve med sine døde – hospitalspræst og forfatter Lotte Blicher Mørk og journalist og forfatter Esben Kjær.
16:00Gruppesamtaler med dagens medvirkende.
20:00Gospel-aften – Miriam Mandipira (sang) og Kjeld Lauritsen (hammondorgel).
Tirsdag 12. april 2022
09:00Godmorgen Nyborg – tidligere chef for Kirkens Korshær Bjarne Lenau Henriksen.
09:45Opdragelse til livsmod og bæredygtighed – professor emeritus Per Schultz Jørgensen.
14:30Klima og hverdag – universitetslektor, cand.theol. Mickey Gjerris og redaktør Jesper Dalgaard Pøhler.
16:00Gruppesamtaler med dagens medvirkende.
18:30Festaften. Festtale med skuespiller og forfatter Flemming Jensen
Onsdag 13. april 2022
09:00Godmorgen Nyborg – professor emeritus Viggo Mortensen
09:45Kræft, krise og kærlighed – formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg Karin Friis Bach og direktør Christian Friis Bach.
12:00Frokost og farvel.

Personer

Mette Korsgaard er journalist og arbejder som kortfilm-dokumentarist. Hun lavede filmen om Lisbeth Zornig Andersens barndom og senest under titlen ”Min uimodståelige mand” forsøgte hun at omvende sin mand til at forstå det med ligestilling.

Niels Krause Kjær er den nyomvendte, ligestillede mand, der ellers er kendt som en vidende og vedholdende vært i Deadline. Han har været rektor på Danmarks Journalisthøjskole og lektor på Syddansk universitet. Han er desuden forfatter til nogle meget roste krimier, senest ”Mørkeland”.

Hanna Lundblad har sammen med sin mand, Stig Thorsboe, skrevet TV-serierne Krøniken, Lykke og Badehotellet og samlet et stort publikum med historisk drama og komedie.

Doris Ottesen er teolog og har været præst, men i de seneste år har hun rejst land og rige rundt som fortæller. Især nordisk litteratur har hendes hjerte.

Morten Sodemann er speciallæge i infektionssygdomme og leder af indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital. Han har skrevet flere bøger om forholdet mellem læge og patient.

Ole Hartling er overlæge og har arbejdet på forskellige sygehuse, senest i Vejle. I offentligheden er han kendt som fremtrædende deltager i samtalen om store etiske spørgsmål omkring liv og død og alt det indimellem. Han har været formand for Det etiske Råd.

Lotte Mørk er cand.theol. og har været præst på Rigshospitalet de sidste 18 år. Hun underviser, holder foredrag og arrangerer kurser og konferencer i sundhedsfagligt og kirkeligt regi om medicinsk-etiske emner. Hun har skrevet bogen ”På en måde skal vi dø”.

Esben Kjær er hver lørdag Bagklog på P1 – et delvist satirisk aktualitetsprogram. Efter at have mistet sin syv-årige søn til kræft er han en markant stemme i sorgdebatten med blandt andet bøgerne ”Min usynlige søn” og ”Døden – en overlevelsesguide”. Han er uddannet journalist og cand. scient.pol. Han har arbejdet for Berlingske og som erhvervsredaktør på Politiken, før han kom til DR.

Miriam Mandipira er født og opvokset i Zimbabwe, men hun har boet i Danmark siden 2007. Sammen med en lang række danske musikere har hun sunget blues, soul og ikke mindst gospel. Hun synger sammen med Kjeld Lauritsen, der spiller hammondorgel.

Bjarne Lenau Henriksen er teolog og har arbejdet i Kirkens Korshær hele sit liv. Han har lært –
og lært os andre – at et menneske er uendelig værdifuldt. Også når det ikke ser sådan ud. Er ulønnet seniorpræst i Horserød Statsfængsel.

Per Schultz Jørgensen har været formand for Børnerådet og professor i socialpsykologi. Han er forfatter til utallige bøger om familie og børn og deres vilkår. I en alder af 89 år er han stadig i fin form, både menneskeligt og fagligt. Hans seneste bog hedder ”Opdragelse til livsmod og bæredygtighed” – det samme, han vil tale med os om.

Mickey Gjerris er teolog, har forsket i bioetik som lektor på Københavns Universitet. Han har været medlem af Etisk Råd. Han forsker i de etiske aspekter af menneskets forhold til naturen, klimaet og miljøet.

Jesper Dalgaard Pøhler arbejder med ledelse, filosofi, formidling og klimavenlige færdigretter.

Flemming Jensen har levet sit liv i ly af latter – titlen på hans selvbiografi. Han foreslår, at vi ler af os selv og hinanden. Det hjælper på mange problemer. Derfor har han skrevet bøger og skuespil om tilstandene os imellem. Og når han står op – stand up – er det svært for os andre at sidde stille på grund af bevægende latter.

Viggo Mortensen er teolog og har arbejdet med internationale kirkelige forhold både på Århus Universitet og ved Det lutherske Verdensforbund i Geneve. Han har skrevet en del teologiske bøger.

Karin Friis Bach er uddannet farmaceut og har bl.a. arbejdet med klinisk forskning. Hun blev valgt til Region Hovedstaden for Radikale Venstre i 2013. I dag er hun formand for regionernes sundhedsudvalg.

Christian Friis Bach er egentlig agronom og har hele sit arbejdsliv arbejdet med forhold i udviklingslande. Han har været international chef i Folkekirkens Nødhjælp, indtil han blev valgt til folketinget for Radikale Venstre i 2011. Var udviklingsminister og indtil 2019 generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp. I dag leder han virksomheden warefair.org., der importerer varer fra lande ramt af konflikt. Sammen driver de et økologisk landbrug

Mogens Hansen er præst og mediemand, engang en morgenstemme i Danmarks Radio med fred og alt godt. Han har været med i 40 år. Nu slutter han – endelig!

Tilmeld kursus

Jeg/vi tilmelder mig/os til Nyborg Strand Samtaler 2022








Bemærkning til tilmelding:

Alle felter med * skal udfyldes!

?>