Overnatning
Tag en overnatning på Nyborg Strand, det fortryder du ikke. Vi har i mere end 120 år været hele Danmarks mødested, og vi er det foretrukne valg, når en lang række virksomheder, foreninger og organisationer vil mødes fra nær og fjern. Vi er dog langt mere end det.
Nyborg Strand er også for dig, der vil glæde en, du holder af, med en overnatning i Danmark med særdeles rare rammer. Eller dig, der har brug for en rolig nat i en god seng mellem et par arbejdsdage som udsendt på Fyn. Eller dig, som er fristet af de oplevelser, vi og egnen har at byde på.
Der er altid en anledning til en hyggelig overnatning på Fyn – og du er altid velkommen her på Nyborg Strand.
Mange af vores gæster tager en hotelovernatning, når de har brug for at forlænge et møde eller en konference her på stedet. Ved at fjerne, eller i hvert fald rykke, bagkanten bliver der tid til at gå i dybden med din dagsorden og ikke mindst knytte lidt tættere bånd til dine kollegaer over en god aften på hotellet.
Vi sørger for gode senge, dejlig mad, hyggelige rammer og mulighed for en cocktail at slutte af på. Dagen efter kan I tage afsked over en god morgenmad – eller fortsætte programmet med en ekstra dag. Du kan blive klogere på vores mødepakker her.
Er du montør, eller på anden måde sendt til Fyn i arbejdsmedfør, kan vi også sørge for lidt hjemlig komfort på udebanen – og lidt til. En overnatning nær Nyborg er nemlig et godt udgangspunkt. Vi ligger lige ved motorvejen, og Odense C kan nås på en lille halv time herfra. Dagen starter du med en god morgenmad fra vores buffet, mens du kan se frem til lidt træning og en dukkert i vores fitness- & spaafdeling, når du kommer retur.
Eller sæt dig til bords, og få fornyet energien med et godt måltid på en af vores restauranter. Er kræfterne brugt helt op, kan du også trække dig tilbage på værelset og lade dig traktere via roomservice.
Selvom de fleste af vores gæster måske besøger os i forbindelse med arbejde, har vi alligevel rigtig mange privatgæster forbi Nyborg Strand hvert eneste år. Mange af dem kommer endda igen og igen. Nyborg Strand har nemlig rigtig meget at byde på – både inden for væggene og ikke mindst i vores omgivelser.
VI har gæster, som bare vil have en enkelt overnatning på Fyn, og vi har dem, som bruger os til den lille ferie eller et ophold med indhold. Vi slår dørene op til par på romantiske getaways, vi tager imod golfentusiaster – og sender dem ud på Sct. Knuds Golfklubs smukke, gamle baner få kilometer herfra, og vi byder velkommen til et væld af videbegærlige gæster hvert år på vores minihøjskoler. Vi har også gæster, som kommer for at spise på egnens fremragende restauranter, og vi har gæster, der bare er på badeferie.
Vi håber at se dig til et par overnatninger på Fyn. Det betyder mindre for os, hvorfor du er her, end hvordan du synes om det.
Vi har 422 fine værelser på Nyborg Strand, og vi har størrelser og indretninger, der matcher de fleste ønsker og formål. Nogle har udsigt og romantisk charme, andre har plads til en hel familie, mens andre igen bare fokuserer på kerneydelsen – en god nats søvn i komfortable rammer. Du finder dog alt i udstyr og fornødenheder, som du forventer i forbindelse med en overnatning på hotel, på vores værelser.
Tag et kig på vores forskellige værelsestyper, og find et værelse, der matcher dine ønsker og ambitioner. Du er også velkommen til at ringe til os, hvis du har spørgsmål til værelserne – afstemte forventninger er vigtige for et vellykket ophold.
Når du overnatter på Nyborg Strand, har du fri adgang til vores fitness- & spaområde på mere end 500 kvadratmeter, hvor du finder flere bassiner og saunaer i forskellige temperaturer, hyggelige loungeområder og alle de maskiner, du har brug for, når pulsen skal op. Området er oplagt, både når du vil tanke op eller flade ud.
Uden mad og drikke spiller opholdet ikke – og heldigvis kommer du ikke til at mangle nogle af delene, når du besøger Nyborg Strand. Faktisk kan du snildt sætte næsen op efter en god oplevelse, for her på stedet får du smagen af Østfyn serveret på et sølvfad – eller i hvert fald pænt porcelæn.
På Nyborg Strand serverer vi nemlig først fremmest lokale råvarer i sæson, og det er faktisk alt andet end et benspænd her på egnen. Østfyn er velsignet med producenter og leverandører i verdensklasse. Vores velsmagende velfærdssvin kommer fra Vester Hæsinge, og vores vildt – og mange af menukortets svampe og urter – kommer fra Holckenhavn-skovene omkring os. For bare at nævne lidt
Vores økologiske grønt kommer fra vores fantastiske naboer på Rosilde Højgaard, og det er vi ekstremt tilfredse med. Det fås nemlig ikke meget bedre, og grønt spiller en stor rolle på vores tallerkener. Vi forsøger nemlig at have omtanke for vores aftryk på planeten i alt, hvad vi foretager os – også i køkkenet. Derfor finder lokale råvarer i sæson altid vej til vores menukort, og derfor er grønne elementer i retterne aldrig bare pynt eller andenviolin.
Den umage og omhu, der ligger i vores råvarer, tager vi med ind i køkkenet, når vi tilsætter vores håndværk. Vi er altid omhyggelige, når vi tilbereder din mad – for råvarens, vores og ikke mindst din skyld. Det, håber vi, at du bemærker.
Vi glæder os til at vise dig smagen af Nyborg Strand.
Skriv, ring eller kig forbi, hvis du har spørgsmål – eller book din overnatning direkte her på siden. Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Book din overnatning nu