Aase Krenk (f. 1943)
Aase Krenk er oprindelig uddannet laborant, men er senere blevet autodidakt keramiker.
Siden 1979 har hun haft eget værksted, senest i Ødsted ved Vejle, og hun arbejder både med stentøj og porcelæn samt den gamle japansk-kinesiske brændingskunst RAKU. Hun har udstillet bredt både i Danmark og internationalt, bl.a. i Sverige, Norge, Tyskland, Schweiz, Saudi-Arabien og Japan.
Keramik udført i "RAKU"
1986
30 x 40 cm
Om kunsten
Disse to relieffer - med deres association til sten, luft og vand - og dermed hotellets beliggenhed ved Storebælt, er udført i RAKU. Teknikken går i grove træk ud på, at det forbrændte og glaserede emne sættes ind i en rødglødende ovn (750–850 °C), indtil glasuren smelter og flyder ud, hvorefter emnet tages ud og afkøles.
Ordet RAKU betyder nydelse, lethed, behag, ro og lykke.
Værket kan ses ved trappeopgangen i Tusindfryd.