Nyborg Strand 66
Om os /

Hvem er vi?

Hvem er vi?

Nyborg Strand er sat i verden, fordi mennesker har brug for at mødes.
For at dele viden, bryde meninger, træffe beslutninger og skabe noget sammen.

I flere generationer har vi været stedet, hvor mennesker mødes, og hvor fællesskaber får lov at vokse. Det er en arv, vi stolt bærer videre. Vi er skabt af den danske folkekirke og har siden 1912 dannet rammen om et af datidens store kirkestævner, Nyborgmødet, som stadig lever videre i dag.

Men historien begynder endnu tidligere.
Allerede i 1899 slog Nyborg Strand dørene op som et lille badehotel ved vandet – dengang i langt mere beskedne rammer end dem, vi kender i dag. Siden er vi vokset markant i både størrelse og muligheder, men vores udgangspunkt er det samme: At skabe et sted, hvor mennesker har lyst til at være og mødes.

Vores bestyrelse

2
Bestyrelsesformand

Pia Laub

Pia indtrådte i bestyrelsen i april 2026. Hun har bred erfaring inden for strategi, ledelse og værdiskabelse, bl.a. med 25 år i forsikringsbranchen og 13 år i topledelsen i Topdanmark. Siden 2019 har Pia dedikeret sig til bestyrelsesarbejde og engagerer sig bredt på tværs af det kommercielle, sociale og kulturelle. Hun sidder i bestyrelsen for bl.a. Alm. Brand Group og ny Carlsberg Glyptotek og er uddannet HA-Mat og har en europæisk Master in Management.
5
Næstformand

Birthe Juel Christensen

Birthe har været en del af bestyrelsen siden 2013 - siden 2023 som næstformand. Hun er samtidig en del af arrangørgruppen bag Nyborgmødet. Birthe er uddannet teolog og har i mange år arbejdet som chefkonsulent i Folkekirkens Nødhjælp frem til sin pensionering i 2024. Birthe har stort kendskab til det kirkelige Danmark og forskellige NGO'er, hvilket hun bruger aktivt i sin rolle i bestyrelsen.
4
Bestyrelsesmedlem

Peter Lodberg

Peter har været en del af bestyrelsen siden 2015 og er derudover formand for Nyborgmødet. Peter er med til at værne om og udvikle de værdier og den unikke historie, som Nyborg Strand repræsenterer. Peter er uddannet teolog fra Aarhus Universitet og har både en PhD-grad og teologisk doktorgrad (dr. theol.). Han har både forsket og undervist på Aarhus Universitet frem til sin pensionering i 2023.
3 (1)
Bestyrelsesmedlem

Poul Bak Gundersen

Poul har været en del af bestyrelsen siden marts 2023, hvor han bidrager med en stor viden og erfaring inden for organisationsudvikling samt kompetence- og kulturudvikling. Poul er uddannet psykolog og har siden 2006 været en del af LEGO-koncernen. I dag er han VP, Head of People & Culture i LEGO Digital Play.
6
Bestyrelsesmedlem

Erik Vad Brændgaard

Erik har været en del af bestyrelsen siden 2021, hvor han bidrager med bred erfaring inden for salg, marketing, digital transformation og kundeoplevelser. Erik har haft større roller hos både Telenor og Apple og sidder i dag som Group Manager hos sidstnævnte, hvor han har ansvaret for iPhone i Danmark.
1 (1)
Bestyrelsesmedlem

Carsten Drud

Carsten indtrådte i bestyrelsen i april 2026 og bor i Nyborg. Han er kommet meget på Nyborg Strand som en del af en fast familietradition gennem mange år. Carsten er bankuddannet og har siden uddannet sig inden for pensionsområdet, som han efter mere end 25 år har en bred erfaring med. Han sidder i dag som pensionschef i Nykredit med ansvar for produkter og rådgivningsbudskaber.

Se også