Godaften, Vi håber, du finder, hvad du søger.
Mellem virkelighed og drøm
Poul Anker Bech malede verden, som vi kender den - og alligevel ikke. Hans billeder tager udgangspunkt i det genkendelige: Et landskab, en vej, et menneske i færd med noget dagligdags. Men et øjeblik efter begynder virkeligheden at forskyde sig. Himlen åbner sig i et uventet lys, ting svæver, og betydninger forskydes. Hos Bech bliver det almindelige magisk, og det magiske får en dyb jordforbindelse.
Født i Vendsyssel i 1942 voksede han op i et landskab, der siden blev en uudtømmelig kilde til hans billedverden. Han begyndte at male som ganske ung og gik sine egne veje - uden at slutte sig til samtidens eksperimenterende grupper som Ex-Skolen. I stedet fandt han sit eget sprog, et sted mellem fortælling, poesi og realisme.
I mange år underviste Bech på gymnasier i Skanderborg og Brønderslev. Undervisningen gav ham en rodfæstethed, men maleriet var altid centrum. Hans værker blev udstillet både i Danmark og internationalt, og i 2001 modtog han det livsvarige legat fra Statens Kunstfond som en anerkendelse af hans særlige evne til at forene humor, melankoli og skarpsindig iagttagelse.
Poul Anker Bech efterlod sig en række værker, der både fortæller om livet i Vendsyssel og om noget langt større: Vores fælles drøm om at finde mening i det almindelige. Hans billeder inviterer os til at standse op og se verden, som om vi så den for første gang.
Poul Anker Bech har selv udtalt, at hans værker er som et måltid på en tallerken bestående af en masse forskelligt.
Nedenfor kan du læse om 3 værker, der er særligt lavet til Nyborg Strand, og værket "Efter kampen", som rummer en ganske særlig historie.
Vinterdag på Stranden
Svævende sommer
Muldvarpejægerne
1 af 3
Vinterdag på Stranden
2 af 3
Svævende sommer
3 af 3
Muldvarpejægerne
Olie på lærred
2009
3 malerier á 220 x 120 cm
Om kunsten
I 2009 skabte Poul Anker Bech et markant triptykon (et værk bestående af tre indbyrdes forbundne dele) til Nyborg Strand.
Initiativet kom fra Nyborg Strands daværende kunstråd, som ønskede et kunstværk til en af hotellets mest centrale placeringer. Et værk, der ikke blot skulle fungere som udsmykning, men som kunne bære både tyngde, fortælling og eftertanke. Som led i processen udarbejdede Poul Anker Bech først en række mindre oliemalerier som skitser, der blev drøftet og godkendt, før han påbegyndte arbejdet med de store formater.
I maleriet Muldvarpejægerne arbejder Poul Anker Bech med en skjult symbolik, som han selv har fortalt om under værkets tilblivelse. Muldvarpen blev for ham et billede på den kunstneriske proces: Som muldvarpeskud, der pludseligt bryder frem og kan virke forstyrrende, opstod også hans kunst - insisterende og ikke altid bekvem.
De personer, der i værket betragter muldvarpeskuddene, symboliserer kunstkritikerne. Dermed bliver maleriet en refleksion over kunstens vilkår og dens evne til at skabe modstand, undren og samtale.
Om Processen
Teolog og tidligere bestyrelsesmedlem Bent Martinsen, der selv var en del af kunstrådet, har siden beskrevet samarbejdet med Poul Anker Bech som et af de mest givende og meningsfulde, han har været involveret i. Netop dette triptykon har fået en særlig plads - både i samlingen og for dem, der var tæt på tilblivelsen.
De tre værker skulle vise sig at få en helt særlig betydning i Poul Anker Bechs kunstneriske virke. Kort tid efter færdiggørelsen gik han bort, og triptykonet står derfor tilbage som hans sidste afsluttede værker.
Triptykonet kan opleves i vandrehallen ved Sal A–B–C, hvor det dagligt møder gæster på vej gennem hotellet og inviterer til både stilstand og refleksion.
Olie på lærred
1996
Købt i 2018
132 x 118 cm
Om kunsten
Efter kampen blev lavet i kølvandet på Danmarks EM-sejr i fodbold i 1992. Trods sit sportslige afsæt rummer billedet den samme eftertænksomhed, som præger hele Bechs univers - et øjebliks stilhed efter jublen, hvor mennesket igen bliver lille i landskabet. til den tidligere landsholdstræner Richard Møller Nielsen.
Richard Møller Nielsen (1937–2014) var landstræner for det danske herrelandshold i fodbold fra 1990 til 1996 og stod således bag holdet, der sensationelt blev europamester i 1992. Han huskes som en dedikeret og målrettet træner, der formåede at samle et hold omkring fællesskab og troen på egne evner - værdier, der også afspejles i hans personlige refleksion over Poul Anker Bechs værk Efter kampen.
Værket kan ses i Salon 32.
Maleriet Efter kampen er malet af Poul Anker Bech i foråret 1996.
Spillerne gav mig billedet som afskedsgave, da jeg stoppede som Danmarks landstræner. I 2000 lånte Vendsyssel Kunstmuseum billedet til en udstilling af Poul Anker Bechs malerier, og i den forbindelse bad man mig skrive "en kommentar" til det, som blev brugt i en bog om kunstneren.
Først mindes jeg selvfølgelig alle de gode oplevelser, jeg havde som landstræner for Danmark. Så er der rammen. Omkring midten i venstre side stopper den, går ind over maleriet og danner den platform, hvorpå bænken og jeg befinder os. Ja, men det var jo lige, hvad der skete i de år. Rammerne for, hvad der egentlig var muligt, blev ganske enkelt brudt.
Når vi havde spillet en kamp, varede det altid længe, inden jeg "faldt ned" igen. Tankerne kørte hele tiden: Hvad kan vi forbedre til næste gang? Var der nogen gode ting, som vi skal huske at gøre igen? Det var så typisk for mig at sidde og gruble og analysere.
Jeg synes, der er et vidunderligt lys over maleriet. Det kommer ligesom bagfra min ryg og stråler ind over det hele. To ting minder det mig om. Den ene er, at jeg konstant i de år var i offentlighedens søgelys, og det har jeg kun positive erindringer om. Den anden er, at da jeg var færdig med landstrænerjobbet i Danmark, rejste jeg til Finland, og der er virkelig om sommeren lyst og "utroligt højt til himlen".
Nogen vil måske sige, når de ser maleriet: "Ja, men lyset virker nu lidt køligt. Man siger jo, at der er koldt på toppen. Mon han dog ikke har frosset lidt deroppe mellem skyerne?" Dertil må jeg ærligt svare: "Jo, indimellem kunne det være hundekoldt – men – der er så flot, så flot en udsigt deroppe fra. Jeg føler mig så privilegeret over, at jeg har fået lov til at se den".
Bagved bænken går der et par høns og leder i græsset efter lidt godt at spise. Jeg er vokset op på landet og synes godt om høns, men jeg er på det rene med, at mange mænd vil tænke, når de ser maleriet: "Kvinder og høns – Vorherre bevares". Til disse vil jeg sige, at jeg er helt uenig. Tænk dog på, hvor livet ville være fattigt, hvis der ikke var noget, der hed kærlighed og spejlæg.
Richard Møller Nielsen
