God eftermiddag, Vi håber, du finder, hvad du søger.
Formen, troen og mennesket
Ludvig Brandstrup hører til blandt de store danske billedhuggere i begyndelsen af det 20. århundrede.
Han blev født på Langeland i 1861, uddannet snedker og fandt siden sin egentlige kald i skulpturen. På Kunstakademiet blev han elev af Vilhelm Bissen, og her lærte han den klassiske disciplin, der kom til at præge hele hans virke.
En studierejse til Italien førte ham til Firenze, hvor mødet med renæssancens mestre gjorde dybt indtryk. Den klare form, roen og harmonien i den tidlige italienske skulptur blev pejlemærker i Brandstrups eget arbejde. Tilbage i Danmark udførte han en lang række monumentale værker – blandt andet rytterstatuer af Kong Christian IX i Esbjerg og Slagelse og stod for restaureringen af Thorvaldsens berømte Alexanderfrise.
Brandstrup var også en mesterlig portrætkunstner. Han formåede at indfange både det ydre og det indre - karakteren, tanken, roen. Det ser man tydeligt i busten af Henry Ussing, som findes her på Nyborg Strand. Den første afstøbning blev opsat i Jesuskirken i København, men værket fik en særlig betydning i Nyborg, hvor Ussing sammen med C. Skovgaard-Petersen i begyndelsen af 1900-tallet stod bag forvandlingen af Nyborg Strand som et missionskursted til et kirkeligt mødested. Sammen ledede de i perioden 1912-1940 Nyborgmøderne, som gennem årtier fik stor kirkelig betydning.
Den dag i dag afholdes Nyborgmødet fortsat på Nyborg Strand og tiltrækker hvert år mere end 250 deltagere fra hele landet, der deltager i 4 dages minihøjskole med fokus på kultur, samfund og kristendom i Danmark og i verden.
Bronze
1915
52 x 49 x 27 cm
Om kunsten
Busten af Henry Ussing er skabt af Ludvig Brandstrup, som her formår at forenede klassisk form med menneskelig nærvær. Hans skulpturer bærer både håndværkets præcision og sjælens ro - egenskaber, der stadig gør hans værker nærværende i dag, ikke mindst her på Nyborg Strand, hvor kunst og kirkelig historie mødes.
Værket kan ses i vandrehallen mellem Bistroen og Fugleburet.
(født 1855 – død 1948)
Præst, videnskabsmand, forfatter og kirkelig aktivist.
Henry Ussing blev teologisk kandidat i 1877, og meget tydede på, at han ville vælge en akademisk karriere. I 1883 udgav han den teologiske afhandling Den christelige Vished – om at være sig sin tro bevidst. Tanken er central i pietismen, og Ussing var både i sine prædikener og i sit kirkelige arbejde fortaler for den troende menighed.
Hans teologiske interesse var bred, hvilket blandt andet ses i bøger som Frants af Assisi og Evangeliets Sejrsgang ud over Jorden. I det praktiske kirkelige arbejde var han en drivkraft på flere områder, herunder søndagsskolerne, Bibelselskabet – og ikke mindst Nyborgmøderne, som han ledede sammen med C. Skovgaard-Petersen fra 1912 til 1940.
Da brygger Carl Jacobsen i 1891 byggede Jesuskirken i Valby, sørgede han for, at Henry Ussing blev kirkens præst – og 18 år senere tillige provst. Kirken var fuldt besat, når Ussing stod på prædikestolen.
Samtidig engagerede han sig i Københavns Kirkesag, der i dag kendes som Kirkefondet. I slutningen af 1800-tallet voksede byen hastigt, men der manglede kirker, og Ussing var ledende i den landsdækkende indsamling, som gjorde opførelsen mulig.
I 1915 blev han præst ved Københavns Domkirke og senere stiftsprovst. Her begyndte han i 1926 noget ganske nyt – en morgenandagt, som fra 1931 og stadig den dag i dag sendes i Danmarks Radio.
