ESG-tiltag
På Nyborg Strand arbejder vi med ESG som en del af den måde, vi driver og udvikler vores hotel på. Det handler om at tage ansvar for vores ressourceforbrug, for de mennesker, der arbejder og færdes hos os, og for det samfund, vi er en del af.
På miljøområdet arbejder vi blandt andet med energi- og vandforbrug, affaldssortering, madspild, materialevalg og indkøb. Vi følger vores forbrug og resultater og gennemfører løbende konkrete tiltag - fra intelligent belysning og genanvendelse til nye serveringsformer og samarbejder med leverandører.
Men ESG handler for os om mere end miljø og ressourcer. Det handler også om at skabe en arbejdsplads med plads til forskellighed, udvikling og et arbejdsliv i balance. Og det handler om at bidrage til fællesskabet omkring os. Derfor samarbejder vi blandt andet med Kirkens Korshær om sommercamps for udsatte børnefamilier, gratis kaffe på deres fynske varmestuer og støtter en række øvrige sociale og lokale initiativer.
Samtidig arbejder vi med tydelige værdier, mål og retningslinjer, som skal understøtte ordentlighed og ansvarlige beslutninger i hverdagen. Både internt og i samarbejdet med vores leverandører og øvrige partnere.
Her på siden kan du læse mere om vores konkrete indsatser inden for miljø, mennesker og ansvarlig virksomhedsdrift.
En del af vores ESG-arbejde handler om at bruge energi, vand og materialer med omtanke og om løbende at reducere spild og unødvendigt forbrug.
Derfor arbejder vi med konkrete indsatser på tværs af hotellet, blandt andet intelligent belysning, vandbesparende løsninger, affaldssortering, genanvendelse, mindre madspild og valg af materialer med dokumenterede egenskaber.
På siden her kan du få et samlet overblik over indsatserne og læse mere om, hvad vi konkret har gjort.
I forbindelse med de seneste års renoveringer og byggerier har vi haft fokus på at skabe holdbare, funktionelle og indbydende rammer for både gæster og medarbejdere.
Valget af materialer og løsninger er sket med blik for blandt andet kvalitet, levetid, funktion, akustik og arbejdsmiljø. På de følgende sider kan du læse mere om nogle af de konkrete valg, vi har truffet i forbindelse med indretningen af hotellet.
Et eksempel er de 13 glasvægge med indbygget akustikregulering, som er installeret i vores reception og lounge. Glasvæggene er baseret på Acourise®-teknologi, der er udviklet af Tonax med afsæt i virksomhedens erfaring inden for høreteknologi og akustiske løsninger.
Glasvæggene er designet til at absorbere og sprede lyd, hvor traditionelle glasvægge typisk reflekterer den. Løsningen bidrager dermed til bedre akustiske forhold i et åbent område, hvor mange gæster og medarbejdere færdes hver dag.
Ifølge Tonax er Acourise® verdens første akustikregulerende glasvæg. For os har løsningen gjort det muligt at kombinere et åbent og let udtryk med funktionel akustikregulering og bedre rammer for samtaler og arbejde.
Madkoncept
Vores madkoncept bygger på tre grundsten: Mad med mening, naturens spisekammer og lokale leverandører.
Vi prioriterer råvarer fra lokale og danske producenter og samarbejder blandt andet med landmænd og leverandører på Fyn og i vores nærområde. Det giver os mulighed for at kende råvarernes oprindelse og opbygge tætte relationer til dem, der dyrker og producerer dem.
Menuerne skifter i takt med årstiderne og tager udgangspunkt i de råvarer, der er tilgængelige i sæsonen. Det giver variation på tallerkenen og lader smagen, kvaliteten og den enkelte råvare være i centrum.
Vi har Det Økologiske Spisemærke i bronze, hvilket betyder, at 30–60 procent af vores samlede indkøb af føde- og drikkevarer er økologiske.
Samtidig arbejder vi med at begrænse madspild gennem planlægning, løbende lagerstyring og brug af råvarer på tværs af retter. Målet er at få mest muligt ud af de råvarer, vi køber, uden at gå på kompromis med smag, kvalitet eller fødevaresikkerhed.
Vi har REFOOD-mærket og arbejder systematisk med at forebygge madspild og få mest muligt ud af de råvarer, vi køber.
Det begynder allerede ved planlægningen. Vi får leveret råvarer flere gange om ugen og arbejder løbende med lagerstyring, indkøb og tilpasning af produktionen. Overskydende, urørte råvarer og tilberedninger kan, når det er muligt og fødevaresikkerheden tillader det, indgå i andre retter. Det kan eksempelvis være rugbrød, der bliver til øllebrød og senere indgår i vores müsliboller.
Det madaffald, som ikke kan anvendes i køkkenet, bliver sorteret og sendt til behandling i et biogasanlæg. Her bliver det blandt andet anvendt til produktion af biogas.
Vi har desuden altid retter på menuen, hvor grøntsager og bælgfrugter spiller en central rolle. På den måde giver vi gæsterne forskellige valgmuligheder og kan bruge flere typer råvarer på tværs af køkkenets serveringer.
I 2025 introducerede vi et nyt frokostkoncept med det formål at mindske madspildet fra den traditionelle buffet og samtidig skabe mere kontakt mellem vores kokke og gæster.
I stedet for at sætte alle retter frem på en buffet anretter kokkene et udvalg af retter direkte på tallerkenen. Udvalget består af minimum tre retter, hvoraf én altid er vegetarisk. Anretningen foregår midt i restauranten, så gæsterne kan møde kokkene, høre mere om maden og vælge de retter, de har lyst til. Salater, oste og sødt serveres fortsat på mindre buffetborde.
Serveringsformen gør det muligt løbende at tilpasse mængden af mad til antallet af gæster og efterspørgslen i restauranten.
Det skal være nemt at oplade bilen, når du besøger Nyborg Strand. Derfor har vi 56 ladestandere fra E.ON, Norlys og Clever samt 600 øvrige parkeringspladser.
Ladestanderne er placeret ved hotellet, så bilen kan lade, mens du deltager i et møde, nyder et ophold eller besøger en af vores restauranter.
Vi tilbyder desuden mulighed for opladning af elcykler og elløbehjul i et særskilt og lukket cykelskur. Dermed kan flere af vores gæster oplade deres køretøj under besøget.
Elis leverer og vasker vores sengetøj, håndklæder og arbejdstøj. Vasken foregår på et svanemærket vaskeri, hvor tekstilservicen skal leve op til Svanemærkets krav til blandt andet energi, vand og kemikalier.
Ifølge Elis indeholder vores sengetøj 50 procent genanvendt polyester, mens andelen i håndklæderne er 35 procent. Tekstilerne er desuden certificeret med EU-Blomsten, OEKO-TEX® STANDARD 100 og OEKO-TEX® MADE IN GREEN.
Certificeringerne dokumenterer forskellige egenskaber. EU-Blomsten stiller krav til produktets miljøpåvirkning gennem dets livscyklus, mens OEKO-TEX® STANDARD 100 betyder, at tekstilerne er testet for en række skadelige stoffer. OEKO-TEX® MADE IN GREEN gør det muligt at spore produktionen og stiller krav til de produktionssteder, hvor tekstilerne fremstilles.
Vi har samtidig valgt, at sengetøj og håndklæder med mindre kosmetiske fejl, eksempelvis en mindre plet, der ikke forsvinder i vask, fortsat kan bruges, når tekstilet ellers er rent og funktionelt. På den måde undgår vi at kassere tekstiler alene på grund af deres udseende og kan bruge dem i længere tid.
I samarbejde med Microgreens giver vi vores kaffegrums en ny anvendelse.
Kaffegrumset bliver samlet i kasser og hentet af Microgreens en gang om ugen. Her indgår det som en del af det materiale, som bruges til at dyrke østershatte.
De færdige østershatte bliver leveret tilbage til vores køkken, hvor kokkene bruger dem i forskellige retter. På den måde bliver et restprodukt fra vores daglige drift til en råvare, som vender tilbage til vores menuer.
Tork PaperCircle®
Siden begyndelsen af 2023 har vi samarbejdet med Tork PaperCircle® om at indsamle og genanvende brugte papirhåndklæder fra hotellets toiletter og fællesområder.
Papirhåndklæderne bliver sorteret i særskilte beholdere og holdt adskilt fra hotellets øvrige affald. Herefter bliver de hentet af vores affaldspartner og sendt til en af Essitys papirfabrikker. Her bliver fibrene bearbejdet og anvendt i produktionen af nye papirprodukter i stedet for at blive sendt til forbrænding.
Ordningen kræver, at sorteringen fungerer gennem hele processen. Derfor har både gæster og medarbejdere en vigtig rolle: Gæsterne sorterer ved affaldsbeholderen, og vores rengøringspersonale sørger for, at papirhåndklæderne fortsat holdes adskilt under indsamling og opbevaring.
I 2025 sendte vi 2,5 ton brugte papirhåndklæder til genanvendelse gennem ordningen.
Tallet er registreret af vores affaldspartner.
Vores intelligente belysningssystemer, skarp temperaturstyring og udskiftning af 100 cirkulationspumper sparer os for ca. 750.000 kilowatt-timer om året.
Green Key-certifikat
Green Key er en international certificeringsordning for hoteller, konferencecentre og andre turismevirksomheder.
For at opnå og bevare certificeringen skal vi dokumentere, at vi lever op til en række obligatoriske kriterier. Kravene omfatter blandt andet:
Ledelse og organisering af arbejdet med miljø og ressourcer
Registrering og styring af energi- og vandforbrug
Affaldssortering og indsatser, der forebygger unødvendigt affald
Krav til rengøring, vask og brug af kemikalier
Indkøb samt valg af føde- og drikkevarer
Inddragelse og uddannelse af medarbejdere
Information til gæster om hotellets indsatser
Certificeringen bygger både på skriftlig dokumentation og kontrol på hotellet. Ved kontrollen gennemgås vores materiale, og en auditor foretager en fysisk inspektion for at vurdere, om vi lever op til de gældende kriterier.
Green Key er dermed ikke kun et mærke, vi viser på hjemmesiden. Det er en ramme, som stiller konkrete krav til vores drift og forpligter os til løbende at kunne dokumentere vores arbejde.
For os handler social ansvarlighed om at bruge vores muligheder, ressourcer og relationer til at gøre en konkret forskel for mennesker omkring os.
Derfor engagerer vi os i sociale indsatser og samarbejder med organisationer, der har den nødvendige viden og tætte kontakt til de mennesker, som indsatserne skal hjælpe. Et af vores vigtigste samarbejder er partnerskabet med Kirkens Korshær.
Sammen arbejder vi med initiativer, der skaber fællesskab, omsorg og nye oplevelser for mennesker i udsatte livssituationer. Vi bidrager blandt andet med økonomisk støtte, praktiske donationer, gratis kaffe til Kirkens Korshærs varmestuer på Fyn og ferieophold for udsatte børnefamilier.
Samarbejdet gør det muligt for os at bidrage med det, vi er gode til og har adgang til – samtidig med at Kirkens Korshær sikrer, at hjælpen når frem dér, hvor der er brug for den.
Siden 2023 har vi i samarbejde med Kirkens Korshær inviteret udsatte børnefamilier på sommerferie på Nyborg Strand.
Hver sommer afholder vi to sommercamps for samlet omkring 70 familier. Her får børn og voksne fire dage med overnatning, måltider, aktiviteter og udflugter – og mulighed for at lægge hverdagens bekymringer lidt på afstand og skabe gode minder sammen.
Kirkens Korshær udvælger familierne gennem organisationens familiestøttende arbejde, mens vores medarbejdere og samarbejdspartnere er med til at skabe dagene på Nyborg Strand.
Vores partnerskab med Team Rynkeby handler om mere end penge. Det handler om at skabe opmærksomhed og støtte til dem, der har mest brug for det. Ved at deltage i denne bevægelse bidrager vi til at sikre, at børn med alvorlig sygdom får den behandling, de har brug for, og at deres familier modtager støtte og omsorg i deres sværeste stunder.
Udover ovenstÃ¥ende har vi ogsÃ¥ i flere Ã¥r støttet De Danske Julemærkehjem og en række af velgørende og arrangementer og initiativer i vores lokalomrÃ¥de.Â
På Nyborg Strand er bæredygtighed og social ansvarlighed ikke blot ord – de er en del af vores kerneværdier. Det vil du mærke, når du besøger os.
Som et led af vores sociale ansvar tilbyder Nyborg Strand en spændende mulighed for vores mindre leverandører og samarbejdspartnere: Et gratis ESG-uddannelseskursus.
I vores vedvarende bestræbelser på at fremme bæredygtighed, har vi erkendt behovet for øget transparens og rapportering fra vores partnere. Vi forstår dog, at disse nye krav kan virke overvældende for mindre virksomheder. Vores mål er ikke at opstille hindringer, men at fungere som en støttende partner på denne rejse.
I samarbejde med ESG-konsulent Tina Villadsen har vi udviklet et skræddersyet 3-dages ESG-uddannelseskursus, som vi tilbyder helt gratis. Dette kursus er designet som en bro, der forbinder vores bæredygtighedsambitioner med den praktiske virkelighed for vores leverandører og samarbejdspartnere.
Vores elev-restaurant, Restaurant Stranden, er et udtryk for vores engagement i uddannelse og vores bidrag til branchens fremtid.
Restauranten drives af vores dygtige kokke- og tjenerelever, som fÃ¥r rig mulighed for læring og udvikling i en autentisk gastronomisk ramme. Vi er stolte af at være blandt de største lærepladser pÃ¥ Fyn og tager vores ansvar alvorligt ved at skabe en elev-restaurant, hvor eleverne selv styrer den kulinariske kurs og leverer mindeværdig service.Â
Vores fokus på at skabe optimale læringsrammer sikrer, at vores elever er rustet til at indgå i professionelle teams efter endt uddannelse. På alle måder en stor succes, som vi fortsat forventer os meget af.
En ansvarlig arbejdsplads
Som en rummelig arbejdsplads arbejder vi tæt sammen med jobcentret for at finde plads til ansatte, der har brug for støtte, og tilbyder hjælp til medarbejdere, der har behov for det. Vi byder fleksjobbere, praktikanter, personer i arbejdsprøvning og ukrainske flygtninge velkommen hos os. Derudover samarbejder vi med STU, som tilbyder ungdomsuddannelser til unge med særlige behov, og vi inkluderer disse unge i vores forløb.
Vi prioriterer trivsel og arbejdsglæde for alle vores medarbejdere ved at tilbyde løbende kurser i et godt arbejdsmiljø og social kapital.
Vores arbejdskultur lægger stor vægt på fleksibilitet, og vi stræber efter at mindske presset på vores medarbejdere. Vi er en arbejdsplads, hvor du kan puste ud uden at brænde ud, samtidig med at vi opretholder en høj arbejdsmoral. Det er en vigtig del af vores værdier.
Hos Nyborg Strand arbejder vi målrettet på at integrere bæredygtighed i alle aspekter af vores medarbejderes arbejdsliv. For os handler bæredygtighed ikke kun om miljø og ressourcer – det handler også om, hvordan vi passer på hinanden og skaber et arbejdsmiljø, der fremmer trivsel, balance og respekt for både mennesker og natur. Vi tror på, at et bæredygtigt arbejdsliv er fundamentet for den gode gæsteoplevelse.
Vi prioriterer læring og personlig udvikling, hvor vi blandt andet løbende tilbyder uddannelsesdage og kurser. I foråret 2025 deltager alle medarbejdere i et ESG-kursus samt et kursus i værtskabsstrategi. Efteråret 2025 byder på et kursus i generationsledelse med fokus på at styrke samarbejdet på tværs af alder og erfaring. Uddannelse og kompetenceudvikling af både ledere og mellemledere er en naturlig del af vores fokus på udvikling og værtskab.
Som en del af Better Work Hospitality arbejder vi målrettet med at fremme trivsel og ansvarlighed i arbejdslivet. Vi har et stærkt fokus på inklusion og diversitet, og vi samarbejder med jobcentre for at skabe flere arbejdspladser og tilbyde praktikpladser, der hjælper unge mennesker ind på arbejdsmarkedet.
PÃ¥ Nyborg Strand arbejder vi mÃ¥lrettet med at styrke vores ledelse, sikre ansvarlighed i alle led og skabe en arbejdsplads, hvor alle trives og har mulighed for at udvikle sig. Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, og vi er dedikerede til at skabe et arbejdsmiljø, der bygger pÃ¥ tillid, respekt og et stærkt fællesskab.Â
Derfor har vi klare retningslinjer og strukturer, som understøtter en ansvarlig kultur og sikrer transparens, ordentlighed og integritet – bÃ¥de i det daglige samarbejde og i de store linjer.Â
Vores fællesskab er en vigtig del af hverdagen. Med bÃ¥de en Fællesklub og et Aktivitetsudvalg sørger vi for sociale arrangementer og deltagelse i eksterne events – alt sammen for at styrke sammenholdet og gøre det sjovt og meningsfuldt at gÃ¥ pÃ¥ arbejde.Â
Vi er Hele Danmarks Mødested, hvor virksomheder, organisationer, fagforbund, kirker og politiske partier samler medlemmer og ansatte til store arrangementer sÃ¥vel som smÃ¥ møder. Vi er stedet, hvor vigtige møder holdes, store beslutninger træffes og traditioner holdes i hævd, samtidig med at vi er en attraktiv arbejdsplads og en forankret del af vores lokalomrÃ¥de.Â
Ansvarlighed, meningsfuldhed og rummelighed
Vi er en ansvarlig virksomhed, drevet af ordentlighed og en stærk tro på fællesskabets kraft. Vi ser meningsfuldhed og god forretning som gensidigt forstærkende og ønsker at skabe et tilhørsforhold baseret på stærke relationer og en fælles mission. Vores rummelighed viser sig både i de fysiske rammer og i vores tilgang til mennesker – vi skaber plads til, at alle kan trives, blomstre og gro.
Opdag Nyborg Strand - vores værdier, vores rødder og den ånd, vi omfavner.
Vores værdier
Når du spiser hos os, får du smagen af Nyborg Strand på din tallerken - altid tilberedt med omtanke.
Vores madkoncept