Booking
Nyborg Strand 231016 163920

Operahøjskole

5.508,-

Pris pr. person i enkelt- eller dobbeltværelse

15.-18. oktober 2027

Events /

Operahøjskole

I 2011 blev "Opera på Stranden" afholdt for første gang, og den store interesse har gjort det til en elsket tradition.
Derfor er vi stolte af, at Jacob Beck siden 2026 har ønsket at videre arrangementet under navnet "Operahøjskole".

Jacob Beck siger følgende om sine tanker om at videreføre det populære arrangement:

"Det er med glæde og ydmyghed, at jeg får lov at overtage Nyborg Strands succesrige arrangement Opera på Stranden, som nu vil hedde Operahøjskole. Jeg stiller mig trygt på skuldrene af det, der har været og vil føre arrangementet videre i samme ånd og form. Og den ånd hedder på den ene side klassisk dansk folkeoplysning med aktuelle og engagerede foredragsholdere. Vi skal nemlig møde operafolk fra både scenen, bagscenen og helt uden for scenen, og der bliver drøftelser og debat, fællesskab og fællessang. Og på den anden side skal vi dele herlige koncertoplevelser med flere af landets bedste operasangere.

Omgivet af Nyborg Strands komfort og kulinariske forkælelser bliver der næring til både sjæl og legeme.

Men først og sidst bliver det kunstformen OPERA, som står i centrum - elsket og forkætret, indviklet og umiddelbar, forførende og provokerende. Aldrig har operalivet i Danmark været større og mere alsidigt end i vor tid.

Arrangementet spænder vidt og henvender sig til både operaens novicer og feinschmeckere."

Vores operahøjskole giver en enestående mulighed for at opleve fantastiske indlæg, koncerter og kunstneriske præstationer på højt niveau. Samtidig skaber det en ramme, hvor deltagerne kan møde og lytte til erfarne kunstnere, der hver især bringer operaens verden til live på deres egen unikke måde.

Info

Når du tilmelder dig arrangementet er adgang til det fulde program, overnatning på enkelt- eller dobbeltværelse, adgang til Nyborg Strands Spa & Fitness-område samt alle måltider (morgenmad, frokost, middag og aftenkaffe) inkluderet i prisen. 

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på 65 31 31 31.

Forplejning

Kl. 07.00-09.00 Morgenmad

Kl. 12.00 Frokost

Kl. 18.00 Middag

Ca. kl. 21.00 Aftenkaffe

Mød vores vært

Jacob Beck er vært og tilrettelægger af det fulde program. Jacob Beck er pianist og instruktør med en bred karriere i dansk musik- og operaliv. Han er uddannet pianist fra flere europæiske og amerikanske konservatorier og har arbejdet som musikalsk leder, akkompagnatør og instruktør på bl.a. Det Kongelige Teater, Den Fynske Opera og Københavns Operafestival. Derudover er han tekstforfatter, oversætter, foredragsholder og modtager af hæderspriser for sin indsats for musikdramatik.

1 af 1

Pressefoto Jacob Beck 2021 John Olsen 2

Jacob Beck er vært og tilrettelægger af det fulde program. Jacob Beck er pianist og instruktør med en bred karriere i dansk musik- og operaliv. Han er uddannet pianist fra flere europæiske og amerikanske konservatorier og har arbejdet som musikalsk leder, akkompagnatør og instruktør på bl.a. Det Kongelige Teater, Den Fynske Opera og Københavns Operafestival. Derudover er han tekstforfatter, oversætter, foredragsholder og modtager af hæderspriser for sin indsats for musikdramatik.

Øvrige events