Booking
28A3199 (002)

Litteraturdage

6.398,-

Pris pr. person i enkelt- eller dobbeltværelse

13.-17. februar 2027

Events /

Litteraturdage

Litteraturkurset er for dig, der interesserer dig for litteraturens verden og har lyst til at indgå i et fællesskab med andre, der deler denne interesse.

Glæd dig til nogle spændende dage i selskab med en række af vores mest betydningsfulde forfattere og litterære personligheder, der vil dele deres forfatterskab, passion og kunstneriske arbejde. Med en inspirerende blanding af foredrag, fortællinger, sang og musik åbner vi op for nye og spændende verdener, som vi sammen skal udforske.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Lørdag den 13. februar

  • kl. 15.00

    Jesper Wung-Sung

    Jesper Wung-Sung (f. 1971) debuterede 1998 med To ryk og en aflevering. Siden har han udgivet en lang række værker som fx slægtsskildringen En anden gren (2017) og Kvinde set fra ryggen (2021). Senest har han udforsket H.C. Andersens stemme i romanerne Hans Christian (2024) og Ungdomsforsøg (2025), ligesom han foretog en litterær landgang med Sandøs rose i 2026. Wung-Sung er hædret med bl.a. De Gyldne Laurbær i 2018.

  • kl. 20.00

    Peder Frederik Jensen

    Peder Frederik Jensen (f. 1978), er uddannet bådebygger og har gået på Forfatterskolen. Debuterede i 2007 med romanen Her står du om en ung mands eksistentielle søgen. Forfatterskabet når vidt omkring i både tid og rum: rejser til Mauritanien og samtidskildringer af Udkantsdanmark i Vold (2014) og Det Danmark du kender (2017). I Rans vilje (2020) og Pigen og verden (2025) genkaldes stormfloden i 1872 og genrejsningen af landet. Har modtaget flere priser.

Søndag den 14. februar

  • kl. 09.00

    Jonas Eika

    Jonas Eika (f. 1991), udgået fra Forfatterskolen 2015. Samme år udkom Lageret Huset Marie om kapitalismens begrænsninger for den menneskelige udfoldelsesevne. I 2019 kom den økokritiske novellesamling Efter solen, for hvilken Eika fik Nordisk Råds Litteraturpris. Senest i 2024 romanen Åben himmel om en gruppe kvindelige mystikere, der i 1200-tallets Belgien forsøger at skabe et fællesskab uden for kirken. Jonas Eika har modtaget mange priser.

  • kl. 15.00

    Cecilie Lind

    Cecilie Lind (f. 1991), uddannet fra Forfatterskolen, debuterede med digtsamlingen Ulven åd min eyeliner i 2010. Siden har hun udgivet 10 romaner og digtsamlinger, fx det bevægende langdigt i Mit barn (2019) om det kaotiske, skønne og besværlige moderskab. Senest udkom romanen Bristefærdig (2025), der som de øvrige værker demonstrerer formidabel sprog- og fortællerbevidsthed. Hun blev tildelt Modersmålsprisen i 2020.

  • kl. 20.00

    Anne-Marie Vedsø Olesen

    Anne-Marie Vedsø Olesen (f. 1962), uddannet læge, debuterede i 2000 med Salernos sol og har siden udgivet utallige andre bøger, oftest historiske og med udgangspunkt i kulturhistorie og myter. Dronningens dame udkom i 2013-2016 og 5-bindsserien Vølvens vej i 2021-2025. Sidstnævnte foregår i jernalderen og er inspireret af nordisk mytologi. For første bind Vølvens Vej - Snehild modtog hun i 2022 DR Romanprisen.

Mandag den 15. februar

  • kl. 09.00

    Feline Kamber

    Feline Kamber (f. 2001) er uddannet på Forfatterskolen og debuterede i 2026 med romanen Foder til høns. Romanen foregår på en unavngiven ø i vadehavet i en ubestemt fortid og er bl.a. beskrevet som en ur-fortælling om kærlighedens destruktive kræfter. Ved siden af Rakel, Inger og Frode optræder spøgelser, opretgående tjenestekatte, dæmoner og en levende porcelænsfigur i et miljø præget af lus, snegle, hjemmebrændt.

  • kl. 15.00

    Kirsten Thisted

    Kirsten Thisted (f.1957), mag.art., ph.d. lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. Kirsten Thisted er en af vores største kendere af grønlandsk litteratur og fortælletradition. Hun har skrevet om grønlandsk kultur i Grønlandske fortællere: Nulevende fortællekunst i Grønland (2002) og senest i bogen Stemmer fra Grønland - Den danske koloni i 1920'erne (2021). Igennem både grønlandske og danske kilder fremstilles de dansk-grønlandske relationer.

  • kl. 20.00

    Grønlandsk film Lysets hjerte, 1998 af Jacob Grønlykke

    Den unge grønlænder Niisi går pludselig amok og udsletter andres og sit eget liv på ganske få øjeblikke, der ekkoer smerteligt i det lille samfund. Sorg, skændsel og skam fylder de involveredes verden. Drabsmandens far er en mand under nedbrydning, desillusioneret og alkoholiseret. Den tragiske begivenhed sender ham ud på en lang både indre og ydre rejse. (Citat fra Dansk Filminstitut)

Tirsdag den 16. februar

  • kl. 09.00

    Glenn Bech

    Glenn Bech (f. 1991) er uddannet både som forfatter og psykolog. Han debuterede i 2021 med Farskibet og har siden udgivet bl.a. manifestet Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (2022) og romanen Jeg er ikke færdig med dig (2025). Centrale temaer er køns- og socialpolitik. Glenn Bech har bl.a. modtaget Munch-Christensens Debutantpris i 2021 og Blixenprisen i 2022.

  • kl. 15.00

    Christina Hesselholdt

    Christina Hesselholdt (f. 1962) uddannet på Forfatterskolen. Debuterede i 1991 med Køkkenet, gravkammeret & landskabet og har siden udgivet 19 romaner. Hun fik sit internationale gennembrud med Selskabet (2015) og Vivian (2016) Senest er udkommet Passion i voks (2026). Hun har en særlig glæde ved at skrive om excentriske mennesker, i en stil der veksler mellem inderlighed og humor. Hun har modtaget en række priser.

  • kl. 18.00

    Solokoncert med Rasmus Lyberth

    Grønlandske sanger, sangskriver og skuespiller Rasmus Lyberth (f. 1951) har siden 1970'erne været en af Grønlands mest markante kunstnere, og har spillet en central rolle i at bringe grønlandsk musik ud til et internationalt publikum. Med sin karakteristiske stemme og sange på grønlandsk er han blevet en vigtig formidler af grønlandsk kultur og identitet.

  • kl. 19.00

    Festmiddag

Onsdag den 17. februar

  • kl. 9.30

    Niels Krause-Kjær

    Niels Krause-Kjær (f. 1963) debuterede med thrilleren Kongekabale i 2000. Den er filmatiseret ligesom senere Mørkeland. Krause-Kjær, der var journalist ved DR’s Deadline, har udsendt flere thrillere. I 2025 tog han læserne med storm i Ude for uden, der skildrer fødegårdens skæbne og belyser dansk landbokulturs dramatiske historie. Romanen indbragte ham bl.a. De Gyldne Laurbær i 2025. Krause-Kjær vil kalde os ind i Ude for uden.

  • kl. 12.00

    Frokost og afrejse

Info

Når du tilmelder dig arrangementet er adgang til det fulde program, overnatning på enkelt- eller dobbeltværelse samt alle måltider (morgenmad, frokost, middag og aftenkaffe) inkluderet i prisen. 

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på 65 31 31 31.

Forplejning

Kl. 07.00-09.00 Morgenmad

Kl. 12.00 Frokost

Kl. 18.00 Middag

Kl. 21.00 Aftenkaffe

Tilmelding

Har du lyst til at være en del af årets Litteraturdage? 
Tilmeld dig her eller ring på 65 31 31 31/ send en mail til nyborgstrand@nyborgstrand.dk

OBS: Ved tilmelding
Angiv antal personer og vælg dit ønskede værelse. Udfyld formularen med dine kontaktoplysninger, og hvis du booker for to personer, skal du huske at angive begge navne.

Mød årets personligheder

3d190a2dfa4d413babef6a57cd5aa47d.jpg
Lørdag

Jesper Wung-Sung

Foto: Les Kaner
Peder Frederik Jensen.jpg
Lørdag

Peder Frederik Jensen

Foto: Sara Galbiati
Eika2.jpg
Søndag

Jonas Eika

Foto: Daniel Hjorth
cecilie-lind.jpg
Søndag

Cecilie Lind

Foto: Lærke Posselt
Anne-Marie-Vedsoe-Olesen.-Foto-Katrine-Goeth-scaled.jpg
Søndag

Anne-Marie Vedsø Olesen

Foto: Katrine Gøth
Feline Kamber.webp
Mandag

Feline Kamber

Foto: Lea Mailandt
Kirsten-Thisted.webp
Mandag

Kirsten Thisted

glenn bech.png
Tirsdag

Glenn Bech

Foto: Sara Galbiati
Hesselholdt.jpg
Tirsdag

Christina Hesselholdt

Foto: Lars Gundersen
Billede Rasmus Lyberth.jpg
Tirsdag

Rasmus Lyberth

niels_krause_kjaer.jpg
Onsdag

Niels Krause-Kjær

Foto: Thomas A

Mød årets værter

Jens
Vært

Jens Thodberg Bertelsen

Tidligere rektor på Odense Katedralskole med fagene dansk, religion og filosofi. Formand for Faaborg Museums bestyrelse.
Lisbeth
Vært

Lisbeth Bertelsen

Tidligere lektor ved Midtfyns Gymnasium med fagene dansk og engelsk, desuden læsevejleder.
Johs
Vært

Johs. Nørregaard Frandsen

Professor emeritus og tidligere leder af H.C. Andersen Centret (SDU). Foredragsholder og forfatter med særlig interesse for H.C. Andersen, Jeppe Aakjær og provinsens stemmer.
Meta
Vært

Meta Hedegaard

Tidligere afdelingsleder på Abildgårdskolen, Odense.
Annette Portræt
Vært

Annette Elbek

Lektor ved HF & VUC Fyn i fagene dansk, fransk og religion
Billede.png
Vært

Christian Alnor

Tidligere rektor på Middelfart Gymnasium og HF med fagene dansk og engelsk
Billede.png
Vært

Lars Handesten

ph.d., forfatter og litteraturhistoriker. Lektor em., SDU
Billede.png
Vært

Liselotte Wiemer

litterat, sognepræst og litteraturanmelder på Kristeligt Dagblad. Foredragsholder med særlig interesse for ny, nordisk litteratur

Øvrige events

Book dit ophold her