28. juni 2026 kl. 9:00-14:00
Vi sælger ud af gemmerne
Vi rydder op i gemmerne på hotellet og inviterer derfor til et hyggeligt loppemarked lørdag den 28. juni kl. 9.00–14.00.
Der vil være masser af spændende fund til meget billige priser, og alle er velkomne til at kigge forbi og gøre en god handel. Blandt de mange ting, der sælges, finder du blandt andet dyner, puder, service, tekstiler, sengetøj, duge, servietter, bordløbere, lys, mindre interiør, pynteting, julepynt, påskepynt og meget mere.
Alt sælges til fordelagtige priser, og hele overskuddet går direkte til vores kaffekonto. Kaffekontoen er med til at sikre, at der fortsat kan serveres gratis kaffe på alle Kirkens Korshærs varmestuer på Fyn.
Betaling foregår via MobilePay.
Entré er gratis, og vi glæder os til at byde jer velkommen til en dag fyldt med gode fund, hyggelig stemning og støtte til en god sag.