Bodil Marie Kaalund-Jørgensen

Bodil Marie Kaalund-Jørgensen (1930–2016) var en dansk maler, grafiker, tekstilkunstner og forfatter, hvis virke forbandt billedkunst, religion og fortælling i et markant og personligt udtryk. Hun blev født i Silkeborg og uddannet på Kunstakademiet i København 1950–1954, hvor hun studerede under Kræsten Iversen, Holger Jensen og Elof Riesbye. Hendes uddannelse blev fulgt af omfattende studierejser i Europa og senere i USA, Canada og Israel, hvilket udvidede hendes billedverden og gav hendes motiver en internationalt forankret horisont.

Kaalund-Jørgensens kunstneriske arbejde var fra begyndelsen præget af en stærk interesse for bibelske fortællinger. Inspirationen fra rejser til især Nordnorge i 1950’erne – med det særegne lys og den monumentale natur – fik afgørende betydning for hendes formsprog. Her udviklede hun en selvstændig stil, hvor religiøse motiver blev omsat til nutidige, sanselige billedudtryk med en klar koloristisk intensitet.

Hun deltog i et stort antal udstillinger og arbejdede sideløbende som illustrator, blandt andet for Den nye danske Billedbibel fra 1992, der cementerede hendes position som en af Danmarks mest markante formidlere af bibelske fortællinger i billedkunst. Hendes engagement i kunstnerisk undervisning førte i 1972 til medstiftelsen af Grønlands Kunstskole, et væsentligt bidrag til kunstuddannelsens udvikling i rigsfællesskabet.

Fra 1970’erne og frem udførte Kaalund-Jørgensen en lang række kirkeudsmykninger i Danmark, hvor hun med farve, ornamentik og symbolik skabte nye måder at visualisere det hellige på. En af de mest kendte befinder sig i Lemvig Kirke, der siden blev omdrejningspunkt for Museet for Religiøs Kunst, åbnet i 1994 for at rumme og formidle hendes religiøse billedverden.

Bodil Marie Kaalund-Jørgensen efterlod sig et omfattende og særegent oeuvre, der forener kunstnerisk sensibilitet, teologiske temaer og et dybt kendskab til nordiske og bibelske fortællinger. Hun står som en enestående skikkelse i dansk kunsthistorie, hvor religiøs kunst fik et moderne og personligt udtryk.