Robert Jacobsen

Robert Jacobsen (1912–1993) var en af Danmarks mest markante billedhuggere i det 20. århundrede og en central skikkelse i den europæiske abstrakte kunst. Han blev født i København og var autodidakt som både skulptør og grafiker, men hans kunstneriske talent og kompromisløse formsprog placerede ham tidligt i kredsen af avantgardekunstnere omkring galleristen Denise René i Paris. Her boede han frem til 1969, og den internationale scene blev et afgørende grundlag for hans kunstneriske udvikling.

Jacobsen begyndte sin karriere med skulpturer i træ og sten, men fra slutningen af 1940’erne blev jern hans primære materiale. Med sine svejsede konstruktioner fornyede han skulpturens udtryk og skabte et univers af rumlige, rytmiske strukturer, der kunne virke både monumentale og poetiske. I flere af sine projekter arbejdede han tæt sammen med svigersønnen Bernard Léauté, ikke mindst i det store skulpturprojekt i Tørskind Grusgrav, hvor kunst og landskab smelter sammen i et enestående helhedsværk.

Som anerkendt kunstner og formidler var Jacobsen professor ved Akademie der Bildenden Künste i München (1962–82) og siden ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København (1976–83). I 1983 blev han hædret som Kommandør af Dannebrog.

Robert Jacobsens værker findes i dag i både danske og internationale samlinger og det offentlige rum. Blandt de mest markante er Landskabsskulptur ved Egtved, værker i Tørskind Grusgrav, De syv aksler på Axeltorv i København samt betydelige repræsentationer på Louisiana, Ny Carlsberg Glyptotek, Statens Museum for Kunst, Trapholt, Esbjerg Kunstmuseum og Aarhus Kunstmuseum. Hans kunstnerskab står som et hovedkapitel i dansk modernisme og en vedvarende kilde til inspiration.