Pris pr. person i enkelt- eller dobbeltværelse
28. marts - 1. april 2026
Påskehøjskole
Påskehøjskolen er for dig, der interesserer dig for kulturarv, identitet, dannelse og samfund, og har lyst til at indgå i et fællesskab med andre, der deler samme interesse.
Årets tema er Vendepunkter.
Vendepunkter behandles ud fra forskellige indfaldsvinkler i et forsøg på at indkredse væsentlige pointer i forhold til ”her og nu”. Vi forfølger de udvalgte Vendepunkter i foredrag, samtaler, spørgsmål, musik og fællessang – i ønsket om sammen at blive klogere på og hente det nødvendige mod til at leve det liv, der nu engang er vores.
Velkommen til Påskehøjskolen fra den 28. marts til 1. april 2026 på Nyborg Strand.
Lørdag den 28. marts
Vi opfatter traditionelt historien som en række begivenheder på en lang tidslinje, som strækker sig tilbage til en fjern og dunkel fortid. Men for historikerne er det ikke så enkelt. For dem rummer historien også en række ”Vendepunkter”. Historiske vendepunkter er begivenheder og forløb, som fik udviklingen til at tage en ny retning og forandrede samfundet og kulturen. Hvornår er historien vendt for Danmark?
Søndag den 29. marts
Det store flertal af børn og unge har det heldigvis godt, men langt flere unge end tidligere mistrives alvorligt. Den udvikling har udfordret lærere, studievejledere, skoleledere og forældre i hele landet på både grundskoler og ungdomsuddannelser. Hvorfor er vi endt der, hvem har ansvaret for den udvikling, og hvordan finder vi det nødvendige vendepunkt til glæde for vores børn og unge?
Jacob Nielsen er uddannet i solistklasse fra Det Jyske Musikkonservatorium, Århus og har siden udviklet sine egne klaversaloner, hvor han formidler den klassiske musik med fortælling, livekamera og storskærmvisning. Vi skal høre Beethovens ikoniske Måneskinssonate, som på flere måder var et vendepunkt i den wienerklassiske sonatestil, samt andre kendte og elskede stykker af bl.a. Chopin, Debussy og Grieg.
Til daglig er Jacob ansat som organist i Sct. Catharinæ Kirke, Hjørring.
Mandag den 30. marts
Et af teologiens helt store vendepunkter var Reformationen. Men Luthers opgør med datidens bodsteologi er ikke det eneste tidspunkt, hvor der blev vendt op og ned på, hvordan mennesker tror. Måske er allerede Paulus og evangelisterne begyndelser på teologiens mange vendepunkter i historien. Det vil vi prøve at undersøge.
Gang på gang har videnskabsmænd gjort opdagelser, som gjorde det nødvendigt at vende rundt på teorierne om verdens indretning. Og hver gang har det smittet af på menigmands forestillinger om verden. Samtidig har teknologiske nybrud løbende givet os flere kræfter til at forandre verden omkring os. Hvordan er det gået til, og hvilke krav stiller det til os?
Tirsdag den 31. marts
Med afsæt i Østfyns Museers tre fyrtårne, Vikingemuseet Ladby, Nyborg Slot og Johannes Larsen Museet, gives eksempler på, hvordan den lokale kulturarv på Østfyn har undergået/pt. undergår markante ændringer. Hvornår, hvordan og hvorfor opstod vendepunktet i udviklingen fra henholdsvis et meget forsømt vikingeskib i Ladby, et trist og glemt middelaldermonument i Nyborg og en gammel villa i Kerteminde til tre nutidsrelevante museer?
Grønland og Danmark har altid været forbundet, men de seneste årtier har ændret både danskernes syn på Grønland og grønlændernes rolle i verden. Forholdet mellem Grønland og Danmark er i bevægelse – mellem fortiden og fremtiden. Forandringerne mærkes i hele Grønland, både i byerne og i de små bygder. Marianne Hansen vil byde på fortællinger fra det store land - hvor står vi, og hvor er vi måske på vej hen?
Barbershopkvartetten House Rules vil underholde os efter festmiddagen med deres a capellasang i denne amerikanske traditionelle barbershopstil. Kvartetten består af Joachim Egsgaard (lead), Nicklas Bisbo (tenor), Mathias Egsgaard (bas) og Henrik Felter (baryton). Fire sangere med rødder i det aarhusianske kormiljø, som fandt sammen gennem det prisvindende barbershopkor BarbAros.
Onsdag den 1.april
Kl. 07.00-09.00 Morgenmad
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 15.00 Kaffe/te
Kl. 18.00 Middag
Kl. 19.30 Aftenkaffe
Når du tilmelder dig arrangementet er adgang til det fulde program, overnatning på enkelt- eller dobbeltværelse, adgang til Nyborg Strands Spa & Fitness-område samt alle måltider (morgenmad, frokost (1 drikke inkluderet), middag og kaffe) inkluderet i prisen.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på 65 31 31 31.
Har du lyst til at være en del af årets Påskehøjskole?
Tilmeld dig her eller ring på 65 31 31 31/ send en mail til nyborgstrand@nyborgstrand.dk.
OBS: Ved tilmelding
Angiv antal personer og vælg dit ønskede værelse. Udfyld formularen med dine kontaktoplysninger, og hvis du booker for to personer, skal du huske at angive begge navne.