Nyborg Strand Statister 114

Nyborg Netværket

Et netværk for ledere formet af civilsamfund og foreningsliv.

Mange af de værdier, vi bygger vores lederskab på i dag, har rødder i civilsamfundet. De er vokset frem gennem andelsbevægelsen, højskolerne, spejderlivet og de utallige foreninger, hvor vi sammen har lært, at de stærkeste resultater skabes i fællesskab - og at mennesker altid må komme før systemer.
For mange af landets ledere, der har været en del af ovenstående fællesskaber, begyndte lederskabet således også længe før den første titel på et visitkort. 

Det er denne arv, Nyborg Netværket bygger videre på. Vi er et fællesskab af ledere, der er formet af civilsamfundet og de værdier, de har taget med sig derfra. Det handler ikke om én bestemt tro eller ideologi – men om de erfaringer, de har fået ved at stå skulder ved skulder i frivillige fællesskaber, og som i dag præger deres måde at lede på.

Nyborg Netværket mødes årligt til Lederdøgn på Nyborg Strand. Derudover er netværket stadig under opbygning og udvikling - blandt andet med to årlige lokale netværksarrangementer i Aarhus og København, som man er velkommen til at deltage i. 

Det var bare godt at være samlet i et netværk, hvor vi deler noget værdimæssigt. Det er så værdifuldt og vigtigt, at vi mødes og reflekterer med hinanden for at vi i vores daglige gerning har stærke rødder at stå på. Det gør det til noget helt unikt.

Michael Aagaard Seeberg

, Udviklingschef i KFUM's Sociale Arbejde

Tak for et lærerigt døgn med en god rammesætning, som skabte et godt, trygt og fortroligt rum. Gode oplægsholdere og god plads til at erfaringsudveksle. Jeg glæder mig til næste år!

Maj Jensen Christensen

, Sekretariatsleder, Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet

Vil du med?