pr. person for buffet
24. marts 2026 fra kl. 17.30
Valgflæsk på Nyborg Strand
Den 24. marts er der folketingsvalg i Danmark. I den anledning har vi på Nyborg Strand truffet et helt naturligt valg: Vi serverer naturligvis valgflæsk.
Kom og vær med, når vi samles om både demokratiet og den danske nationalret.
På buffeten finder du to forskellige slags sprødstegt flæsk, serveret med kartofler og klassisk persillesovs. Præcis som det skal være.
Her er det heldigvis ikke kun politikerne, der har noget på spil. Du har også et valg:
Vil du spise fra kl. 17.30 eller kl. 18.30?
Begge dele er gode valg. Og intervallet betyder ikke, at du kun har en time til at spise i - det er blot for at sikre, at alle ikke ankommer på én gang.
Både før og efter middagen kan du følge spændingen fra valget, når vi sender live fra valgaftenen på storskærm i loungen hele dagen og aftenen. Bliver der behov for ekstra plads, slår vi dørene op til endnu en skærm i Stjernebaren.
I løbet af aftenen vil der være happy hour på udvalgte drikke i vores loungebar, som selvfølgelig er afstemt med aftenens tema.
Nyborg Strand har i generationer været et mødested for samtaler, fællesskab og store øjeblikke. Derfor er det også et oplagt sted at samles, når demokratiet folder sig ud og stemningen stiger, mens stemmerne tælles op.
Tag venner, familie eller kolleger med til en aften, hvor du ikke behøver at vælge mellem god mad og god stemning. Her får du begge dele.
Vi lover sprødt flæsk, varme kartofler, masser af persillesovs – og en valgaften, hvor det eneste svære valg måske er, om du skal have en portion mere, og om du skal tage en overnatning.