Vores lokaler er nøje indrettet til at kunne danne rammen om både møder, konferencer, udstillinger, messer og meget mere. Det er ikke kun selve lokalerne, der er gearet til gode indspark. Du får nemlig også muligheden for at benytte en bred vifte af forskelligt AV-udstyr, puste ud i vores fine fællesarealer og udnytte den flotte natur omkring hotellet.
Desuden har vi altid vores røde mænd til stede på hotellet. De er vores teknikere, der blandt andet er til stede ved starten af dit arrangement for at sikre, at al elektronik virker, som det skal. Hvis der mod forventning opstår problemer undervejs, kommer de hurtigt tilbage og hjælper. Sådan sørger vi for, at dit arrangement forløber gnidningsfrit.
Når du skal vælge det helt rette lokale, kan du først skabe dig et overblik i vores lokaleoversigt. Her kan du blandt andet se, hvor mange personer der kan være i de forskellige lokaler - vi kan nemlig håndtere forsamlinger på helt op til 1.100 deltagere. Du kan med fordel også få overblikket over, hvilke andre faciliteter du kan bruge, når du befinder dig på Nyborg Strand.