pr. person
Afholdes i ferier
Nyborg Strand er Hele Danmarks Mødested, og når mennesker mødes, sker det, at holdninger og idéer brydes – og noget nyt kan opstå. Det omfavner og dyrker vi på vores minihøjskoleophold, hvor vi inviterer en række af landets mest spændende personligheder, tænkere og kunstnere til Nyborg for at dele ud af deres tanker, viden og kunnen. Til foredrag, debatter, koncerter og møder i øjenhøjde.
Arrangementerne afholdes i ferierne, hvor du kan opleve Nyborg Strand på en ny måde. Og med fem forskellige temaer har vi noget for de fleste, som søger et åndehul med fællesskab, fordybelse, nærvær, samvær og samtaler på programmet.
Ved ankomst tjekker du ind på et af vores dejlige værelser, og så sørger vi ellers for at forkæle dig med fuld forplejning under hele opholdet, som nydes i vores hyggelige restaurant med direkte udsigt over Storebælt.
I løbet af dagene kan du glæde dig til at deltage i en række forskellige foredrag og forskellige aktiviteter, koncerter eller udflugter.
Tag en, du har kær under armen og nyd oplevelsen sammen, eller tag afsted alene og lad nye bekendtskaber blomstre.
Når du deltager i vores minihøjskoler, har du samtidig fri adgang til vores Spa & Fitness.